Detaljer: Hvordan undgår man at pennen bliver væk?
7. december 2006
Under workshoppen kom det frem at brugerne har svært ved at huske ting – Under workshoppen foreslog en bruger at produktet skulle være så billigt at det ikke var en katastrufe hvis det blev væk. Vi har arbejdet med en løsning der understøtter at pennen ikke bliver væk. For det første har vi forestillet os at der vil være en løbende dataoverførsel fra pennen, sådan at vigtigt arbejde ikke mistes, hvis pennes skulle blive væk. Vi forestiller os at data overføres til et eksternt laver hvorfra data kan hentes fra enhver pc. Dette bevirker at man ikke nødvendigvis skal sidde på arbejdspcen for at have adgang til sine skitser.
Pennen skal sidde i brugerens nøglebundt, da vi er nået frem til at nøglebundtet er det brugerene oftest har på sig, når de er ude. Derudover er nøglebundtet en genstand som der passes på, hvilket således også ville ske med pennen.
Vi forestiller os ydermere, at pennen har en form for alarmfunktion. Denne skal fungere sådan, at hvis pennens to dele(pen og ‘prop’) kommer mere end 20 meter fra hinanden, så vil en alarmtone lyde fra proppen, som sidder i nøglebundtet. Dette vil advare brugeren om at han/hun har glemt pennen eksempelvis på en cafe. Derudover vil denne funktion også sørge for at pennen altid kommer med når brugeren forlader arbejdspladsen eller hjemmet. Og derved er pennen ved hånden når der bliver brug for den.