Et stort problem med små artefakter, er at de let bliver væk for brugeren. Derfor har vi valgt at knytte vores artefakt til en art nøglering, der sidder fast til brugerens nøglebundt.

Den del der bruges som skitseringsværktøj, sammen med en pen eller alene, forestiller vi os hænge sammen med nøglering-delen på samme måde, som en hætte til en pen. Det er vigtigt, at det let at skille de to dele ad, men samtidig må de ikke falde fra hinanden uden videre.
Løsningen, hvor den en del klikkes ned over den anden, kender vi fra f.eks. usb-dongles. Vi anser usb-dongles for, i denne sammenhæng, at minde så meget om vores artefakt, at et genbrug af løsninger er mulig.

Vi har gennem dette arbejde dog også forestillet os andre løsningsmuligheder. De viste sig dog enten at være for faste (De to dele skrues sammen) eller for løse (De to dele holdes sammen af en magnet).

Ved at vælge hætte-løsningen, mener vi at have fundet en passende balance imellem de to yderpoler, som ovennævnte løsninger repræsenterer.

Læg en kommentar