Anden etnografiske runde
6. november 2006
Vi fandt efter vejledningen fredag ud af, at vores domæneundersøgelser havde været en tand for difuse. Derfor valgte vi at vende tilbage til Lynfabrikken, for at lave en ny serie interviews, denne gang med et mere klart fokus.
En ting der gik igen i langt de fleste af vores første undersøgelser, var brugen af løse håndtegnede skitser som kreativt værktøj. En del af vores brugere brugte skitsebøger eller lignende til dette arbejde. Derfor fandt vi det naturligt at tage fat på skitsebogen som fokusområde i de nye interviews. Vi lavede en løs interviewguide, der med et narrativt afsæt kunne give os et bedre indblik i arbejdet med skitsebøgerne. Denne guide blev udarbejdet på selve lynfabrikken. Det hang sammen med at vi på dette tidspunkt havde et ønske om at komme så tæt på domænet som muligt.
Interviewene blev dokumenteret ved en kombination af lydoptagelser, fotografier og feltnoter.
På denne måde fik vi mulighed for at prøve kræfter med andre dokumentationsformer end video.
Det blev i alt til tre nye interviews. To af dem var med nye brugere og et med en af de brugere vi havde talt med i første etnografiske runde.
![]()
![]()
![]()