Ide-generering

29. september 2006

Vi har arbejdet med en række forskellige designideer. Alle er stadig på et ret abstrakt plan. Det drejer sig om:

-Realtime-Bulletinboard
-Det virtuelle vindue / baggård
-Konkurrence over afstand
-Online frame

Ideerne er skabt med udgangspunkt i en ide om opretholdelse af sociale netværk over afstand. Hvad sker der, når en person flytter væk fra sit netværk? Hvordan opretholdes kontakten trods fysisk adskillelse?

Brugergrupper der befinder sig i denne situation kunne være:
-Studerende der er flyttet til en ny by
-Ældre der er kommet på plejehjem
-Handicappede der har vanskeligt ved at komme ud af hjemmet

Med afsæt i disse problemstillinger brainstormede vi os frem til ovennævnte forslag.

Vi forestiller os den virtulle opslagstavle, som et fælles rum for udveksling af ideer og tanker. Et centralt begreb i denne sammenhæng er udviskningen af ejerskabet af opslagstavlen. Den enkelte deltager på lige fod med andre i skabelsen og udviklingen af opslagstavlens indhold. Herved kan alle deltagere få indblik i hindanden hverdag på tværs af geografiske grænser.
Systemet tænker vi os som en form for trykfølsom skærm, hvor det er let at manipulere med indholdet. Ændringer kan ses direkte på de andre deltageres skærme.

Det virtuelle vindue/baggård er tænkt som en skærm (evt. digitalt papir) i vinduestørrelse som fremviser et 3D landskab f.eks. en baggård. 3D landskabet vil sammenholde et givent antal brugere så fornemmelsen af et fælles rum opstår. Man kunne eksempelvis forstille sig at der i dette landskab befinder sig digitale fugle som kan interageres med fra hvert enkelt 3D vindue. Det ville også være muligt at kommunikere direkte med de andre vinduer f.eks. med tale eller bevægelser.

Konkurrencen over afstand forestiller vi os som værende en kobling af f.eks. cykler, så cyklister kan konkurrere med venner.
Det kunne foregå ved at der i cyklerne var indbygget gps og højdemåler. På denne måde kan oplevelsen af at cykle med / mod en kammerat, som man ville gøre hvis man fulgtes i virkeligheden pånåes på tværs af tid eller geografiske afstande.

Online frame forestiller vi os som en digital billedramme, der er koblet til en netforbindelse. Venner og familie kan sende billeder til rammen, der så automatisk skifter. Det kunne foregå fra en mobiltelefon. På denne måde skabes en følelse af kontakt.

/Mads, Christina og David

Etno Jam spil

27. september 2006

I denne uge har vi arbejdet med Etno Jam spillet til skitsering af en generel designproces og etnografiens rolle i forhold til produktudvikling.

Vi har tilgået arbejdet med opgaven via en åben diskussion med afsæt i teorier som Participatory Design og Etnografisk metode.
Resulatet er blevet nedenstående planche.

 diagram01.jpg

Den overordnede idé bygger på tanken om designeren som bindeled imellem den nuværende praksis indenfor fokusområdet og den fremtidige. Det kalder vi tradition/transcendens.
Numrene i følgende beskrivelse henviser til numrene på de enkelte dele af nedenstående planche.

Processen starter med at designeren påtager sig rollen som initiativtager. Derved “designer” han/hun den efterfølgende proces. Processen herefter tænker vi os som værende iterativ.
Ved afslutning af processen brydes den iterative cirkel igen, og et færdigt produkt præsenteres. Det kunne skematisk se sådan ud:

Den gentagne udviklingsproces forestiller vi os starter ved den brugssammenhæng som der udvikles til.(1)
Denne tilgåes via etnografiske metoder, der synliggør den nuværende arbejdspraksis på en måde der giver mening i forhold til den videre process. Metoden er ikke en obejkiv beskrivelse af forholdene, men en etnografisk analyse.(2)

Designerens rolle er herefter at skabe ideer hvordan praksis kan forandres. Det sker med udgangspunkt i den etnografiske analyse.(3)

Denne ideskabelse udmønter sig i en række mere eller mindre abstrakte ideer.(4) Disse holdes op imod hvad der pratisk eller teknisk kan lade sig gøre. (5)

De ideer der nu er blevet udviklet fæstnes i en form for designmodel. Hvilke modeller der anvendes er afhængig af hvor langt henne i designarbejdet processen er. I de første iterationer kunne det tænkes at scenarier kunne være velegnede. Senere kunne egentlige prototyper eller mockups bruges.(6)

Designmodellerne har den fordel, at de kan fastholde ideerne og derved afprøve dem overfor brugerne. Scenarier kan gennemgås med kommende brugere og prototyper kan afprøves i den rette sammenhæng. Dette giver mulighed for nye etnografiske undersøgelser og derved kan en ny iteration begynde.(1+2)

Når designere og brugere er tilfredse med de prototyper der er udviklet, standses processen og et færdigt produkt laves. I praksis standses processen dog ofte før, i og med at en deadline nås.

Opgaven har været med til at give os et bedre om mere nuanceret billde af de sammenhænge der udgør en bruger-orienteret designproces. Etnografien står, for os at se, helt centralt i denne process. Den er med at at synliggøre underliggende problemstillinger og sammenhænge. Den analyserende rolle som etnografen har er med andre ord ganske uundværdlig som input til den videre ideudvikling.

/Mads, Christina og David.

diagram.jpg

HCI Bilopgave

20. september 2006

Som udgangspunkt for designet af en fremtidig bil har vi arbejdet med Kritisk Teori.

Vi har først diskurteret vores opfattelser af teorien, for derefter at brainstorme omkring bildesign specifikt. Vi har fokuseret på teoriens brug af holistisk forståelse og demokrati i forhold til designprocessen. For at undgå at tilgodese én bestemt gruppe af brugere, har vi valgt at lave en bil der henvender sig så bredt som muligt. Herved har vi forsøgt at undgå nogle af de konflikter der kan præge andre designformer.

Den idé vi er kommet frem til kalder vi for “Den generiske bil”:
-Et minimum af features. (Billig produktion, Let reparation, overskuelighed)
-Udelukkende fokus på basale, almennyttige behov. (Bredt fokus)
-Miljøvenlighed (Skånsom produktionsform, evt. alternative brændstofformer)
-Maskimal sikkerhed og pålidelighed.

Vi har her skitseret hvordan sådan en bil kunne se ud:

carprojectfinal.jpg

/Mads, Christina og David